Film om museet
Få en lille smagsprøve på, hvad du kan se og få mere at vide om på Told- og Skattemuseet.
Få en lille smagsprøve på, hvad du kan se og få mere at vide om på Told- og Skattemuseet.
I 1797 fik Danmark en toldforordning. Med den var det slut med den højprotektionisme, der ellers havde præget hele 1700-tallet, og vejen til øget frihandel var banet.
Forordningen er i eftertiden set som et skridt mod en liberalisering af den danske handelspolitik. Faktisk dannede den grundlag for toldlovgivningen helt frem til 1959.
Protektionisme
Som i resten af Europa var den danske økonomiske politik i 16- og 1700-tallet præget af merkantilisme og protektionisme. Det betød høje toldsatser og eksport- og importforbud for at sikre en god handelsbalance. Den hjemlige produktion skulle beskyttes. Med toldforordningen af 1797 begyndte man altså at gå bort fra dette, bl.a. for at komme det omfattende smugleri til livs.
Kampen mod smugleriet - og overdådigheden
Udstillingen fortæller bl.a. om samtidens offentlige debat om toldpolitikken, hvor man var meget opmærksom på det omfattende smugleri. Få progressive folk mente, at en nedsættelse af tolden var det bedste våben mod smugleriet. Op til 1780’erne var der dog stadig bred enighed om at bibeholde protektionismen.
De foretrukne smuglervarer var hovedsageligt luksusvarer som kaffe, vin, tobak og fremmede klædestoffer. Derfor blev mådehold og sparsommelighed set som en nødvendighed for at støtte op om protektionismen. Når importforbudene og tolden ikke kunne komme smugleriet til livs, blev et totalforbud mod alle fremmede moder (især de franske) og andre overdådigheder foreslået.
Det gik dog ikke, men i 1783 kom to forordninger angående ”Overdaadigheds Indskrænkningen”. Med dem kom flere forbud, f.eks. mod at bære forskellige udenlandske klæder. For bønder blev det forbudt at drikke kaffe.
I udstillingen kan man, udover at se 1797-forordningen, også læse overdådighedsforordningen og se eksempler på varer, der var de foretrukne smuglervarer under protektionismen.
Udstillingen er en del Golden Days-festivalen 2010, hvor temaet er 1700-tallet. Den kan ses fra søndag den 5. september 2010.
Se mere om festivalen her: http://festival.goldendays.dk/forside
I udstillingen “Din og min skat” ses det danske skattesystem gennem borgerens, skattemedarbejderens og politikerens øjne. Udstillingen tager sit udgangspunkt i indkomstskattens og selvangivelsens indførsel i 1903. Her kan man blandt andet se, hvordan den første selvangivelse så ud. Man kan se en indbydelse til “torskegilde”, og også, hvilken rolle kildeskatten spillede i folketingsvalgkampen i 1966.
I dag betaler man skat ud fra, hvor meget man tjener, og hvor meget man ejer. Sådan har det ikke altid været. Før 1903 betalte man forskellige former for skat, alt efter om man boede på landet eller i byen. Dengang mente tilhængere af en skattereform, at landmændene var dem der betalte mest. Derfor ønskede man en omfordeling, så skattebetalingen blev mere jævnt fordelt. Det mundede ud i en lov, der indførte den indkomst- og formuebeskatning, som stadig danner grundlag for den måde, man betaler skat på i dag. Da det nu var indkomsten og formuen, der afgjorde, hvor meget man skulle betale i skat, havde man to muligheder: Enten kunne man lade skattemedarbejderen foretage et skøn, eller også kunne man selv angive det. Til det formål indførtes selvangivelsen, der gennem tiden har voldt mange hovedbrud, når den skulle udfyldes. På udstillingen kan du følge selvangivelsens historie fra start til slut.
Siden indkomstskatten blev indført, har der hvert år ligget et stort arbejde i at gennemgå hver enkelt skattepligtige borgers skatteansættelse. Hele systemet har derfor altid krævet en stor administration, men de redskaber, der er blevet brugt i arbejdet, har ændret sig meget. Til at begynde med foregik arbejdet med papir og blyant, siden har man taget elektroniske hjælpemidler i brug, hvilket dog langt fra har været problemfrit. På udstillingen står en af Danmarks første optiske læsere, der var tænkt til at være et fremragende hjælpemiddel, men som voldte ligeså meget besvær som gavn.
I 1969 blev kildeskatten indført. Det betød, at indkomsten blev beskattet hos arbejdsgiveren (kilden), og at man skulle betale skat, samtidig med at man fik sin løn. Før kildeskatten fik man hele sin løn udbetalt. Man betalte sin skat bagud, dvs. at man betalte skat af det, man havde tjent året forinden. Det nye system betød store ændringer. For at skattemedarbejderen skulle kunne administrere systemet, var det nødvendigt med et landsdækkende centralt personregister, derfor blev CPR-registret indført i 1968.
Inden kildeskatten blev indført, spillede den en rolle i den forudgående valgkamp. Både Socialdemokratiet og Venstre var enige om at der skulle en skattereform til, de var bare ikke enige om, hvem der skulle udarbejde den. Derfor blev deres bud på, hvad kildeskatten ville betyde, en del af deres valgkampagner, som kan ses på udstillingen.