Søndag d. 18. december var sidste åbningsdag på museet.

Siden 2002 har museet haft udstilling i Dahlerups Pakhus. Men nu er lokalerne opsagt og i fremtiden skal museet i stedet formidle told- og skattevæsnets historie på nye måder.

Frem for det fysiske museum satser museet i fremtiden på formidling på nettet og med tiden via vandreudstillinger. Men først er opgaven at affotografere og registrere alle genstandene udstillingen.

Følg med her på hjemmesiden, hvor der løbende vil komme nyt om museets fremtid samt nye historier og indslag fra registreringen.

I efterårsferien kan du opleve Skats tjensetehunde i aktion på Told- og Skattemuseet. Hundenes arbejde er at opsnuse fire grupper af ulovlige og indsmuglede varer, nemlig narkotika, våben, doping og penge.

Efter I har set og hørt om hundenes arbejde og træning, vil der være mulighed for at lave laksegl som i gamle dage.

Oplev hundene onsdag d. 19. og torsdag d. 20. oktober kl. 11.

Lav et laksegl mellem 12 og 13.

Told- og Skattemuseet er medlem af foreningen Museer i København og Omegn. Foreningens webportal www.kulturklik.dk er stedet, hvor du finder de  kulturoplevelser, du søger.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kulturklik, og få direkte besked om nye udstillinger, oplevelser og andre nyheder fra museer og udstillingssteder i København og omegn.

Få en lille smagsprøve på, hvad du kan se og få mere at vide om på Told- og Skattemuseet.

Film om museet

I 1797 fik Danmark en toldforordning. Med den var det slut med den højprotektionisme, der ellers havde præget hele 1700-tallet, og vejen til øget frihandel var banet.

Forordningen er i eftertiden set som et skridt mod en liberalisering af den danske handelspolitik. Faktisk dannede den grundlag for toldlovgivningen helt frem til 1959.

Protektionisme

Som i resten af Europa var den danske økonomiske politik i 16- og 1700-tallet præget af merkantilisme og protektionisme. Det betød høje toldsatser og eksport- og importforbud for at sikre en god handelsbalance. Den hjemlige produktion skulle beskyttes. Med toldforordningen af 1797 begyndte man altså at gå bort fra dette, bl.a. for at komme det omfattende smugleri til livs.

Kampen mod smugleriet - og overdådigheden

Udstillingen fortæller bl.a. om samtidens offentlige debat om toldpolitikken, hvor man var meget opmærksom på det omfattende smugleri. Få progressive folk mente, at en nedsættelse af tolden var det bedste våben mod smugleriet. Op til 1780’erne var der dog stadig bred enighed om at bibeholde protektionismen.

De foretrukne smuglervarer var hovedsageligt luksusvarer som kaffe, vin, tobak og fremmede klædestoffer.  Derfor blev mådehold og sparsommelighed set som en nødvendighed for at støtte op om protektionismen.  Når importforbudene og tolden ikke kunne komme smugleriet til livs, blev et totalforbud mod alle fremmede moder (især de franske) og andre overdådigheder foreslået.

Det gik dog ikke, men i 1783 kom to forordninger angående ”Overdaadigheds Indskrænkningen”.  Med dem kom flere forbud, f.eks. mod at bære forskellige udenlandske klæder. For bønder blev det forbudt at drikke kaffe.

I udstillingen kan man, udover at se 1797-forordningen, også læse overdådighedsforordningen og se eksempler på varer, der var de foretrukne smuglervarer under protektionismen.

Udstillingen er en del Golden Days-festivalen 2010, hvor temaet er 1700-tallet. Den kan ses fra søndag den 5. september 2010.

Ove Malling førte pennen, da Toldforordningen af 1797 blev til. Klik på billedet og læs teksterne fra udstillingen.

Broget liv på Øresund

I årtierne før anden verdenskrig var det ikke alt det, der foregik på Øresund, der tålte dagens lys. Der blev blandt andet sejlet en hel del finsprit over sundet - og udenom toldvæsenet.

Spritten gik til bunds

Det var ikke nogen let sag at komme over sundet uden at blive opdaget. Derfor opfandt smuglerne den såkaldte “Sprittorpedo”. Torpedoen bestod af rækker af dunke med de dyrebare dråber samlet i et metalstativ. Stativet blev spændt efter fiskefartøjer og plimsollere, og skulle toldvæsenets patruljebåde komme for tæt på, kappede smuglerne linen, og torpedoen gik til bunds.

Og kom op igen

Hermed skulle man tro at den gode sprit gik tabt, men nu kommer det smarte: Til torpedoen var fastgjort en sæk med salt og en lille bøje. Sækken med salt gjorde, at sprittorpedoen gik til bunds, så tolderne ikke anede uråd, men i løbet af nogle timer blev den tunge salt vasket ud af sækken. Dermed gik bøjen op til overfladen, så smuglerne kunne sejle tilbage og hente deres sprit op igen.

Christian den Fjerde gav ordinansen om toldens oppebørsel den 12. januar 1632. Det er denne dag, man regner for at være den første dag i det statslige toldvæsens liv.

I ordinansen finder man bestemmelser om toldvæsenets organisatoriske og personelle ordning, om toldregnskab, om toldforvaltning og om toldvæsenets forhold til det øvrige samfund.

På Told- og Skattemuseet kan man se en af Christian den Fjerdes toldkister.

 I ordinansen om toldens oppebørsel kan man læse om, hvordan penge skulle kastes i toldkisten, hvor mange låse kisten skulle have og hvordan forskellige typer af toldpenge skulle holdes adskilt.

Klik på billedet for at se hele Ordinansen om Toldens Oppebørsel

- en udstilling om indkomstskat og selvangivelse

I udstillingen “Din og min skat” ses det danske skattesystem gennem borgerens, skattemedarbejderens og politikerens øjne. Udstillingen tager sit udgangspunkt i indkomstskattens og selvangivelsens indførsel i 1903. Her kan man blandt andet se, hvordan den første selvangivelse så ud. Man kan se en indbydelse til “torskegilde”, og også, hvilken rolle kildeskatten spillede i folketingsvalgkampen i 1966.

Selvangivelsen kommer

I dag betaler man skat ud fra, hvor meget man tjener, og hvor meget man ejer. Sådan har det ikke altid været. Før 1903 betalte man forskellige former for skat, alt efter om man boede på landet eller i byen. Dengang mente tilhængere af en skattereform, at landmændene var dem der betalte mest. Derfor ønskede man en omfordeling, så skattebetalingen blev mere jævnt fordelt. Det mundede ud i en lov, der indførte den indkomst- og formuebeskatning, som stadig danner grundlag for den måde, man betaler skat på i dag. Da det nu var indkomsten og formuen, der afgjorde, hvor meget man skulle betale i skat, havde man to muligheder: Enten kunne man lade skattemedarbejderen foretage et skøn, eller også kunne man selv angive det. Til det formål indførtes selvangivelsen, der gennem tiden har voldt mange hovedbrud, når den skulle udfyldes. På udstillingen kan du følge selvangivelsens historie fra start til slut.

Teknologisk udvikling

Siden indkomstskatten blev indført, har der hvert år ligget et stort arbejde i at gennemgå hver enkelt skattepligtige borgers skatteansættelse. Hele systemet har derfor altid krævet en stor administration, men de redskaber, der er blevet brugt i arbejdet, har ændret sig meget. Til at begynde med foregik arbejdet med papir og blyant, siden har man taget elektroniske hjælpemidler i brug, hvilket dog langt fra har været problemfrit. På udstillingen står en af Danmarks første optiske læsere, der var tænkt til at være et fremragende hjælpemiddel, men som voldte ligeså meget besvær som gavn.

Kildeskatten

I 1969 blev kildeskatten indført. Det betød, at indkomsten blev beskattet hos arbejdsgiveren (kilden), og at man skulle betale skat, samtidig med at man fik sin løn. Før kildeskatten fik man hele sin løn udbetalt. Man betalte sin skat bagud, dvs. at man betalte skat af det, man havde tjent året forinden. Det nye system betød store ændringer. For at skattemedarbejderen skulle kunne administrere systemet, var det nødvendigt med et landsdækkende centralt personregister, derfor blev CPR-registret indført i 1968.

Skat og politik

Inden kildeskatten blev indført, spillede den en rolle i den forudgående valgkamp. Både Socialdemokratiet og Venstre var enige om at der skulle en skattereform til, de var bare ikke enige om, hvem der skulle udarbejde den. Derfor blev deres bud på, hvad kildeskatten ville betyde, en del af deres valgkampagner, som kan ses på udstillingen.