Udstillingen fortæller historien om narkohundene i det danske told- og skattevæsen - fra de to første narkohunde begyndte deres arbejde i 1968 og frem til i dag hvor SKAT råder over 25 narkohunde fordelt over hele landet. Mange ting har ændret sig i løbet af de sidste 40 år og narkohundene og deres hundeførere støder hele tiden på nye udfordringer.

De første narkohunde

I løbet af 1960’erne begyndte man i Danmark for første gang at opleve et problem med indsmugling af narkotika. Som oftest var det unge danskere, der havde været på rejser i Østen, som smuglede stofferne ind i landet. Tit var det hash, som blev konfiskeret af tolderne, men også hårdere stoffer som opium, morfinbase og LSD fandt vej til Danmark. Flere og flere blev afhængige af de ulovlige stoffer og både politikerne og offentligheden var bekymrede over denne nye tendens. Dette var baggrunden for at man i 1968 valgte at begynde træningen af de to første narkohunde, Schiff og Tim.

Fantasifulde og desperate smuglere

Når smuglerne skal finde på måder at få deres narkotika ind i landet på, er de ofte meget fantasifulde. Stofferne smugles ind i landet skjult i hemmelige rum i biler, shampooflasker, deodoranter, tennissko og legetøj. Den første narko som kom til Danmark i 1960’erne blev ofte gemt i dobbeltbundede kufferter. Denne metode anvendes stadig af smuglere i dag.

En anden - og langt mere farlig - måde at smugle narkotika på, er at sluge små pakker med f.eks. kokain, og på denne måde smugle stofferne ind i landet. Personer som benytter sig af denne fremgangsmåde kaldes ’slugere’. ’Slugere’ er ofte personer fra tredjeverdenslande der presset af fattigdom og skruppelløse bagmænd, forsøger sig som smuglere. Hvis der går hul på poserne mens de stadig befinder sig i kroppen, vil det resultere i en dødelig forgiftning. 

Narkohundens arbejdsliv

En narkohund bliver allerede udvalgt når den er omkring otte uger gammel og herefter begynder træningen. Hundeførerne træner selv deres hunde og gør meget ud af at vænne hundene til de miljøer de skal arbejde i. Når hunden bliver et år kan den gå op til godkendelsesprøven, hvor bl.a. dens disciplin og evne til at snuse sig frem til narkotika testes. Først når hunden har bestået denne prøve, kan den begynde sit arbejde som narkohund i SKAT.

Der eksisterer et tæt bånd mellem narkohunden og hundeføreren - de arbejder sammen og hunden bor hjemme hos sin hundefører og dennes familie når den ikke er på arbejde. Hund og hundefører er altså sammen de fleste af døgnets 24 timer. Også når hunden går på pension vælger de fleste hundefører at beholde den i hjemmet. Det er forskelligt hvor længe narkohundene kan blive i tjenesten. Nogle hunde pensioneres allerede i syvårsalderen, mens andre først går på pension som 10-årige

Christian den Fjerde gav ordinansen om toldens oppebørsel den 12. januar 1632. Det er denne dag, man regner for at være den første dag i det statslige toldvæsens liv.

I ordinansen finder man bestemmelser om toldvæsenets organisatoriske og personelle ordning, om toldregnskab, om toldforvaltning og om toldvæsenets forhold til det øvrige samfund.

På ToldSkat Museum kan man se en af Christian den Fjerdes toldkister. I ordinansen om toldens oppebørsel kan man læse om, hvordan penge skulle kastes i toldkisten, hvor mange låse kisten skulle have og hvordan forskellige typer af toldpenge skulle holdes adskilt.

chr-iv-ordinans-om-toldens-oppeboersel

- en udstilling om indkomstskat og selvangivelse

I udstillingen “Din og min skat” ses det danske skattesystem gennem borgerens, skattemedarbejderens og politikerens øjne. Udstillingen tager sit udgangspunkt i indkomstskattens og selvangivelsens indførsel i 1903. Her kan man blandt andet se, hvordan den første selvangivelse så ud. Man kan se en indbydelse til “torskegilde”, og også, hvilken rolle kildeskatten spillede i folketingsvalgkampen i 1966.

Selvangivelsen kommer

I dag betaler man skat ud fra, hvor meget man tjener, og hvor meget man ejer. Sådan har det ikke altid været. Før 1903 betalte man forskellige former for skat, alt efter om man boede på landet eller i byen. Dengang mente tilhængere af en skattereform, at landmændene var dem der betalte mest. Derfor ønskede man en omfordeling, så skattebetalingen blev mere jævnt fordelt. Det mundede ud i en lov, der indførte den indkomst- og formuebeskatning, som stadig danner grundlag for den måde, man betaler skat på i dag. Da det nu var indkomsten og formuen, der afgjorde, hvor meget man skulle betale i skat, havde man to muligheder: Enten kunne man lade skattemedarbejderen foretage et skøn, eller også kunne man selv angive det. Til det formål indførtes selvangivelsen, der gennem tiden har voldt mange hovedbrud, når den skulle udfyldes. På udstillingen kan du følge selvangivelsens historie fra start til slut.

Teknologisk udvikling

Siden indkomstskatten blev indført, har der hvert år ligget et stort arbejde i at gennemgå hver enkelt skattepligtige borgers skatteansættelse. Hele systemet har derfor altid krævet en stor administration, men de redskaber, der er blevet brugt i arbejdet, har ændret sig meget. Til at begynde med foregik arbejdet med papir og blyant, siden har man taget elektroniske hjælpemidler i brug, hvilket dog langt fra har været problemfrit. På udstillingen står en af Danmarks første optiske læsere, der var tænkt til at være et fremragende hjælpemiddel, men som voldte ligeså meget besvær som gavn.

Kildeskatten

I 1969 blev kildeskatten indført. Det betød, at indkomsten blev beskattet hos arbejdsgiveren (kilden), og at man skulle betale skat, samtidig med at man fik sin løn. Før kildeskatten fik man hele sin løn udbetalt. Man betalte sin skat bagud, dvs. at man betalte skat af det, man havde tjent året forinden. Det nye system betød store ændringer. For at skattemedarbejderen skulle kunne administrere systemet, var det nødvendigt med et landsdækkende centralt personregister, derfor blev CPR-registret indført i 1968.

Skat og politik

Inden kildeskatten blev indført, spillede den en rolle i den forudgående valgkamp. Både Socialdemokratiet og Venstre var enige om at der skulle en skattereform til, de var bare ikke enige om, hvem der skulle udarbejde den. Derfor blev deres bud på, hvad kildeskatten ville betyde, en del af deres valgkampagner, som kan ses på udstillingen.

 - genopbygningen af København efter bombardementet i 1807

I september 1807 bombarderede englænderne København, og store dele af byen blev raseret. Samtidig blev Danmark inddraget i en europæisk krig der varede fra 1807 til 1814. Udstillingen fokuserer på statens told- og skattepolitik, der gjorde det muligt at genopbygge byen, og som skulle hjælpe landet igennem den efterfølgende krise. Staten indførte indkomstskat, og der blev iværksat en større reguleringspolitik for at sikre byen de nødvendige byggematerialer. Herudover kan man på udstillingen blandt andet se, hvordan kongen sørgede for, at han ikke kom til at mangle silkeskjorter.

Toldfrihed  

Englændernes bombardement jævnede 305 huse med jorden, beskadigede mere end 1500 bygninger og baldrede alle vinduer i det centrale København. Der måtte gøres noget for at få byen bygget op igen. Allerede måneden efter at englænderne havde forladt landet, kom det første initiativ, da der blev indført toldfrihed på alt byggemateriale. Resten af året kunne man kvit og frit importere blandt andet mursten, tømmer, vinduesglas og søm til byen. På den måde fik man sat genopbygningen af byen i gang.

Præmier og forbud 

Det var ikke kun byggematerialer, der var brug for. Dele af Københavns beboere frøs og sultede, fordi de manglede mad og brænde. Man forsøgte at løse problemet ved at uddele præmier. Der var to rigsdaler i præmie til dem, der importerede en stud til Sjælland fra resten af landet. Der blev også uddelt præmier til alle de skibe, der importerede fødevarer eller brænde til hovedstaden. Løsningen med at uddele præmier hjalp et stykke af vejen. Men da folk stadig sultede, blev det i 1812 fuldstændigt forbudt at udføre bagt brød fra København. Ordningerne med at uddele præmier og udstede forbud er eksempler på, hvordan staten kunne regulere. Dels ved at sørge for at visse varer kom til landet, dels ved at sørge for at andre vare ikke blev ført ud af byen.

Skattesmæk

Det er altid dyrt at deltage i en krig, og krigen i 1807-1814 var ingen undtagelse. Staten havde derfor brug for ekstra indtægter til at finansiere deltagelsen i krigen. Til det formål indførte man nye skatter og afgifter. Som noget nyt indførte man en indkomstskat, som var på 4 % af al indtjening. Ordningen gjaldt for alle uanset stand. Men da hver enkel borger havde et fradrag, ligesom man har i dag, så var det i praksis kun 40 % af befolkningen, der betalte denne skat. En anden indtægt kom fra en forhøjelse af en bygningsafgift, som i forvejen eksisterede. Den blev forhøjet med 75 %. Det gjaldt dog ikke nybyggerier i København, så det gik derfor ikke ud over genopbygningen af byen.

Udstillingen vises fra den 2. september 2007